Mentor
Bliv mentor med en velkomstpakke
Der er behov for mentorer til udlændinge, der enten arbejder på eller ønsker at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det gøres der nu noget ved.
Videnscenter for Integration har sammen med partnere i Polen, Litauen, Norge og Skotland lavet en velkomstpakke, der blandt andet skal hjælpe mentorer med at fortælle om det nye lands kultur, arbejdsmarked, lovgivning. Initiativet er en del af projektet "Welcome Package for Migrant Workers", som er støttet af EU-Livslangslæringsprogrammet ”Grundtvig multilateral program.”
På www.workmobility.eu kan mentoren og udlændingen få hjælp til emner, som er relevante for at leve, bo, arbejde og lære sprog i Danmark. Interesserede virksomheder samt privatpersoner kan deltage.
Du kan se invitationen her.
Er du interesseret i at høre mere, eller måske komme i gang med at bruge siden allerede nu, så kontakt Mads Bo-Kristensen, Videnscenter for Integration, mail madbo@vejle.dk, telefon +4541111619.
|